Kunstarten er meget gammel og går helt tilbage til de gamle ægyptere; de lavede ansigtsmasker af de døde, så de kunne blive genkendt når de nåede den næste verden - og faraoerne ville have deres udtryk fanget i evighed.
Fortidens fremgangsmåde var at smøre kroppen/ansigtet med dyrefedt og senere hen vaseline, for at forhindre at leret eller gipsen klæbede og sad fast. Det betød at man ofte mistede en stor del hår, når gipsen eller leret blev hevet af; så brutalt foregår det heldigvis ikke i dag.
Man mener at den fantastiske guldmaske af Tut-ankh-amon, som blev fundet i hans grav, oprindeligt blev lavet i et direkte aftryk, for siden at blive overført til det kostbare metal. Senere er Kejser Napoleon og andre store personligheder blevet udødeliggjort ved hjælp af lifecasting.
I dag anvendes teknikkerne fra lifecasting på flere områder; man bruger det bl.a. indenfor skulpturering, arkæologi, palæontologi, konservation og restauration. Takket være denne kunstart er der lavet en række spændende aftryk.
